Hvem er vi ?
For over 30 år siden blev Aglow startet af en lille håndfuld kristne kvinder med den faste tro, at ingen kan nå bedre ind i en kvindes verden end en anden kvinde.
Aglow er nu en verdensomspændende organisation. Med mere end 15.000 frivillige, rækker Aglow ud til kvinder over 6 kontinenter – i over 160 lande – med Jesu Kristi kærlighed. Aglow er en hjælp til dig som kvinde.
Måske har du nogle spørgsmål om den åndelige dimension og undrer dig måske over, om der virkelig findes en Gud. Du er måske kristen og længes efter at vokse mere i dit forhold til Jesus. Uanset hvem du er, har Aglow meget at tilbyde dig.
I Aglow kan du finde ting, som kan være vanskelige at finde i nutidens travle verden. Gode venskaber, omsorgsfulde hjerter, lyttende ører, en følelse af at høre til. Du finder en tryg og glad atmosfære, hvor du kan lære mere om Gud.
I Aglow kan du høre andre kvinder fortælle deres personlige beretning om, hvordan de finder håb på trods af denne verdens vold og ulykke.
På verdensplan ledes Aglow af en international bestyrelse med en formand i spidsen. Der er mandlige præster og ledere som rådgivere på alle niveauer. De står til rådighed med støtte og vejledning.
Du kan opleve at finde nye venner i bibelstudiegrupper og små grupper, der ledes af Aglow kvinder.
Alle kvinder har deres historie. Ved at klikke på billederne til højre, kan du læse deres egen historie.
